Tilstandsrapport – sådan læser du den før boligkøb

Skaderne forklaret – og det, rapporten ikke dækker

Tilstandsrapport – sådan læser du den før boligkøb

Skaderne forklaret – og det, rapporten ikke dækker

Ikon for beskikket advokat

Få lavet din bolighandel for 9.995 kr.

Ikon for telefonisk rådgivning

Hjulpet mere end 200 boligejere

 

Ikon for fast pris og besparelse

Få kompetent rådgivning og spar penge

Hvad er en tilstandsrapport?

Tilstandsrapporten er en del af huseftersynsordningen. Den udarbejdes af en beskikket bygningssagkyndig, som gennemgår bygningerne visuelt og beskriver de skader og tegn på skader, der kan ses. Sammen med elinstallationsrapporten og et tilbud på ejerskifteforsikring giver den sælger mulighed for at blive fritaget for sit ansvar for skjulte fejl og mangler.

Tilstandsrapporten må højst være 6 måneder gammel, og elinstallationsrapporten er gyldig i 1 år.

Sådan er skaderne markeret

I nyere tilstandsrapporter er skaderne markeret med farver:

  • Rød – kritiske skader: skader, der får bygningsdelens funktion til at svigte med det samme eller inden for kort tid, eller som kan give skader på andre bygningsdele.
  • Gul – alvorlige skader: skader, der kan få bygningsdelens funktion til at svigte efter kort tid.
  • Grå – mindre alvorlige skader: skader, der ikke har betydning for bygningsdelens funktion.
  • Sort – mulige skader: forhold, som den bygningssagkyndige anbefaler bliver undersøgt nærmere.

Ældre rapporter bruger karaktererne K1, K2, K3 og UN. Vurderingskriterierne er de samme – K3 svarer fx til en rød skade.

Det dækker tilstandsrapporten ikke

Tilstandsrapporten er en visuel gennemgang, og den bygningssagkyndige må ikke lave destruktive indgreb. En række forhold er derfor ikke omfattet:

  • Skjulte konstruktioner, fx i etageadskillelser og vægge
  • Elinstallationer – de er dækket af elinstallationsrapporten
  • Om bygninger og ombygninger er lovlige, medmindre ulovligheden er åbenlys
  • Indretning, æstetik og almindelig slitage
  • Hårde hvidevarer, udendørs swimmingpools, markiser og overdækninger

Hvad betyder rapporten for dig som køber?

Skader, der står i tilstandsrapporten, kan du som udgangspunkt ikke gøre gældende over for sælger eller ejerskifteforsikringen bagefter – du kendte jo til dem. Derfor skal de indgå i din vurdering af prisen, før du skriver under. Ejerskifteforsikringen dækker typisk skjulte skader, der ikke fremgår af rapporten, men forsikringerne er forskellige, så læs dækningen grundigt.

Når jeg gennemgår en handel, læser jeg tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten sammen med købsaftalen og fortæller dig, hvad skaderne betyder i praksis – og om de giver grundlag for at forhandle. Husk at skrive under med advokatforbehold. Se også gennemgang af købsaftale og komplet køberrådgivning.

Advokat Daniella Hedehøj

Kontakt Daniella uforpligtende

Få hjælp af boligadvokat Daniella Hedehøj idag

Vælg den pakke, der passer til din handel

Berigtigelse af bolighandel

4.495 Kr.
  • Udarbejdelse af skøde
  • Tinglysning af skøde
  • Udarbejdelse af refusionsopgørelse

Gennemgang af købsaftale

5.995 Kr.
  • Gennemgang af købsaftalen
  • Rådgivningsskrivelse
  •  

Komplet køberpakke

9.995 Kr
  • Gennemgang af købsaftalen
  • Rådgivningsskrivelse
  • Godkendelsesskrivelse
  • Godkendelse af handelen
  • Dialog med bank og mægler
  • Udarbejdelse af skøde
  • Tinglysning af skøde
  • Udarbejdelse af refusionsopgørelse
Populær

Det siger mine klienter